To forskellige sider af vores indre styrke
Selvværd og selvtillid bliver ofte brugt som om, de betyder det samme. Det gør de ikke. De hænger tæt sammen, men de beskriver to vidt forskellige sider af, hvordan vi har det med os selv.
Det er vigtigt at kende forskellen, fordi det giver et mere præcist sprog for det, vi mærker. Det gør det også lettere at forstå, hvorfor nogle mennesker godt kan virke stærke, dygtige og handlekraftige udadtil, men samtidig kæmpe med tvivl, usikkerhed eller følelsen af ikke at være gode nok.
Når vi arbejder med mental sundhed, trivsel og personlig udvikling, er det derfor relevant at se på både selvværd og selvtillid.
Hvad er selvværd?
Selvværd handler om, hvordan vi grundlæggende ser på os selv som mennesker. Det er den indre oplevelse af at have værdi, også når vi ikke præsterer, lykkes eller bliver anerkendt af andre.
Selvværd knytter sig til vores væren mere end til vores gøren. Det handler om følelsen af at være god nok som menneske. Det handler ikke om at være fejlfri, stærk hele tiden eller at kunne det hele.
Et sundt selvværd betyder ikke, at man altid føler sig sikker, glad eller tilfreds. Det betyder heller ikke, at man aldrig tvivler på sig selv. Det betyder snarere, at man har en grundlæggende oplevelse af egen værdi, også når livet er svært, og også når man begår fejl.
Mennesker med et mere stabilt selvværd vil ofte have lettere ved at:
- acceptere egne styrker og begrænsninger
- tage imod feedback uden at føle sig forkert som person
- stå i modgang uden at miste sig selv
- sætte grænser og bede om hjælp
- møde sig selv med mere tålmodighed og respekt
Selvværd udvikler sig gennem hele livet. Det formes af relationer, erfaringer, opvækst, arbejdsliv,den måde vi taler til os selv på og meget andet. Derfor er selvværd ikke en fast størrelse. Det kan styrkes, svækkes og genopbygges.
Eksempel
Du oplever, at noget ikke lykkes. Måske laver du en fejl på arbejdet, får kritik eller føler, at du ikke slog til. Hvis dit selvværd er sundt og forholdsvis stabilt, vil du selvom situationen er svær, stadig kunne mærke, at du har værdi som menneske.
Hvad er selvtillid?
Selvtillid handler om troen på egne evner. Det er den mere udadvendte og handlingsrettede del af vores psykologi. Selvtillid knytter sig til det, vi gør, det vi kan, og det vi tror, vi kan lære eller lykkes med.
Selvtillid er ofte situationsbestemt. Man kan godt have høj selvtillid i én sammenhæng og lav selvtillid i en anden. En person kan for eksempel være helt tryg ved at lede et møde, men usikker i sociale relationer eller i nye faglige opgaver.
Selvtillid bliver typisk styrket gennem erfaring, øvelse, læring og mestring. Når vi oplever, at vi kan noget, eller at vi gradvist bliver bedre, vokser tilliden til vores egne evner. Omvendt kan selvtilliden blive udfordret, hvis vi møder gentagne nederlag, hård kritik eller krav, som overstiger vores ressourcer.
Eksempel
Du skal holde en præsentation. Hvis du har forberedt dig godt og tidligere har haft gode erfaringer med at stå foran andre, vil du sandsynligvis føle dig mere sikker på, at du kan løfte opgaven. Det er et udtryk for selvtillid.
Forskellen mellem selvværd og selvtillid
Den korte forskel kan beskrives sådan:
Selvværd handler om, hvem du er.
Selvtillid handler om, hvad du tror, du kan.
Det er en vigtig skelnen, fordi mennesker ofte vurderer sig selv ud fra deres præstationer. Når det sker, bliver selvværdet let koblet for tæt sammen med selvtilliden. Og så kan modgang hurtigt føles som et personligt nederlag i stedet for en almenmenneskelig erfaring.
Man kan godt:
- have høj selvtillid og lavt selvværd
- have lav selvtillid i en bestemt situation og samtidig have et godt selvværd
- opleve, at de to påvirker hinanden, uden at de er det samme
En person kan for eksempel være dygtig, ambitiøs og overbevisende i sit arbejde, men samtidig kæmpe med en indre følelse af ikke rigtigt at være værdifuld. Omvendt kan en person godt være usikker i nye eller krævende opgaver, men stadig have en rolig og sund fornemmelse af egen værdi.
Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen?
Når vi ikke skelner mellem selvværd og selvtillid, risikerer vi at sætte ind det forkerte sted.
Hvis problemet primært handler om lav selvtillid, kan det ofte hjælpe med træning, støtte, forberedelse, feedback og flere erfaringer med mestring.
Hvis problemet derimod handler om lavt selvværd, er det sjældent nok bare at præstere mere. Her er der ofte brug for noget andet: større selvaccept, mere venlighed i den indre dialog, tryggere relationer og en mere realistisk forståelse af egen værdi.
Det er også derfor, nogle mennesker fortsætter med at føle sig utilstrækkelige, selv om de objektivt set klarer sig godt. De kan have opbygget høj kompetence og have stærk selvtillid, men kan stadig mangle en grundlæggende oplevelse af at være god nok.
Når selvværd og selvtillid bliver presset
Både selvværd og selvtillid kan blive udfordret i perioder med belastning. Det gælder blandt andet ved:
- stress og længerevarende pres
- kritik, konflikter eller afvisning
- arbejdsløshed eller store forandringer
- sygdom eller udmattelse
- sammenligning med andre
- høje krav og perfektionisme
Når man er presset, bliver det ofte sværere at holde fast i et roligt og nuanceret syn på sig selv. Man kan begynde at tolke fejl som beviser på, at man ikke slår til. Man kan også blive mere afhængig af ydre bekræftelse og præstationer for at føle sig okay.
Her er det vigtigt at huske, at sårbarhed ikke er det samme som svaghed. At tvivle på sig selv i perioder er menneskeligt. Det afgørende er, hvordan vi møder os selv, når tvivlen dukker op.
Hvordan kan man styrke selvværd?
At styrke selvværd handler sjældent om hurtige løsninger. Det er ofte en proces, hvor man gradvist opbygger et mere respektfuldt og realistisk forhold til sig selv.
Det kan blandt andet ske ved at:
- øve sig i at skelne mellem fejl og identitet
- lægge mærke til den indre kritik og udfordre dens hårde konklusioner
- tale til sig selv med større omsorg og mindre fordømmelse
- acceptere, at man har både styrker og begrænsninger
- søge relationer, hvor man mødes med respekt, tryghed og ægthed
- arbejde med egne grænser og behov
For mange begynder styrket selvværd med en enkel, men vigtig bevægelse: at gå fra selvdom til selvforståelse.
Hvordan kan man styrke selvtillid?
Selvtillid styrkes ofte gennem handling og erfaring. Her handler det om at opbygge tillid til egne evner trin for trin.
Det kan man blandt andet gøre ved at:
- forberede sig grundigt på konkrete opgaver
- sætte realistiske mål
- øve sig i små, overskuelige skridt
- bruge tidligere erfaringer med mestring aktivt
- tage imod læring og feedback uden at opfatte det som et personligt angreb
- anerkende fremskridt, ikke kun perfekte resultater
Selvtillid vokser sjældent af pres alene. Den vokser oftere, når krav og støtte hænger sammen, og når der er plads til at lære undervejs.
Et mere bæredygtigt udgangspunkt
Det mest bæredygtige er ikke at være perfekt, men at stå stabilt i sig selv. Her spiller både selvværd og selvtillid en rolle.
Selvtillid hjælper os med at handle, prøve noget nyt og bruge vores kompetencer. Selvværd hjælper os med at bevare kontakten til vores værdi, også når vi fejler, bliver afvist eller mister fodfæstet for en stund.
Når de to får lov at udvikle sig side om side, skaber det en mere robust indre balance. Vi bliver ikke immune over for modgang, men vi bliver ofte bedre til at rumme den uden at miste taget i os selv.
Selvværd og selvtillid er begge vigtige for trivsel, mental sundhed og menneskelig udvikling. Men de er ikke det samme.
Selvværd handler om den grundlæggende oplevelse af at have værdi som menneske. Selvtillid handler om troen på egne evner i konkrete situationer.
Begge dele kan udvikles gennem hele livet. Og begge dele påvirkes af de relationer, erfaringer og krav, vi møder.
Jo bedre vi forstår forskellen, desto lettere bliver det at sætte ord på det, vi oplever, og desto bedre kan vi støtte både os selv og andre på en måde, der faktisk hjælper.
