De sociale medier fylder i dag en stor del af mange menneskers hverdag. De bruges til kontakt, underholdning, inspiration og information. Men for mange er de også blevet en kilde til uro, sammenligning, overstimulering og stress. Det gælder både unge og voksne.

Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem hyppig brug af sociale medier og oplevelsen af stress. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at sociale medier alene skaber stress. Sammenhængen er mere kompleks. For nogle kan sociale medier være med til at forstærke belastning, mens de for andre også kan fungere som en midlertidig pause, et fællesskab eller et sted at søge støtte, når livet er svært.

Derfor er det vigtigt at se nuanceret på emnet. Spørgsmålet er ikke kun, hvorvidt sociale medier er skadelige, men også hvordan de bruges, hvornår de bruges, og hvad den enkelte bringer med sig ind i deres brug.

Sociale medier påvirker ikke kun mentalt

Når mennesker bliver pressede over længere tid, viser belastningen sig ikke kun psykisk. Stress kan også komme til udtryk fysisk. Mange oplever for eksempel uro i kroppen, søvnproblemer, hovedpine, hjertebanken, muskelspændinger eller forværring af allerede eksisterende symptomer og sygdomme.

Her bliver begrebet psykosomatik relevant. Psykosomatik handler om, at psykiske belastninger kan påvirke kroppen og være med til at forværre fysiske symptomer. Det betyder ikke, at sygdommen “sidder i hovedet”, men at krop og psyke påvirker hinanden tæt.

Sociale medier kan i den sammenhæng blive en belastningsfaktor, hvis de aktiverer stærke følelser som afvisning, jalousi, utilstrækkelighed, uro eller social usikkerhed. Når denne aktivering gentager sig igen og igen, kan det holde kroppen i alarmberedskab og gøre det sværere at falde til ro.

En case, der viser kompleksiteten

Et eksempel illustrerer, hvor tæt sociale medier kan hænge sammen med både psykisk og fysisk belastning.

En 18-årig italiensk dreng oplevede et brud med sin kæreste som særligt belastende, fordi afvisningen fortsatte på sociale medier. Efter bruddet fjernede ekskæresten ham fra sin venneliste og begyndte samtidig at knytte kontakt til mange nye unge mænd. Under et andet navn lykkedes det den unge mand at få adgang til hendes profil igen. Hver gang han loggede ind og så billeder eller opdateringer fra hende, fik han åndenød, selv om han brugte sin astmamedicin flere gange dagligt. Det følelsesmæssige pres så ud til at hænge sammen med en tydelig forværring af hans tilstand.

Casen peger på noget væsentligt: Sociale medier er ikke nødvendigvis årsagen til en belastning i sig selv, men de kan forlænge, forstærke og genaktivere den. Det, der tidligere måske ville have været en smertefuld afvisning med en vis afstand, bliver i dag tilgængeligt døgnet rundt gennem billeder, statusopdateringer, likes og nye relationer, som hele tiden kan ses og fortolkes.

Ifølge faglige vurderinger er det ikke usædvanligt, at akut stress kan forværre eksempelvis astma. I sådanne tilfælde vil der ofte være flere faktorer på spil samtidig, faktorer som sorg, afmagt, grubleri eller depressive symptomer. Det understreger, at belastningen sjældent kan forklares enkelt.

Sociale medier som kilde til psykisk stress

Sociale medier adskiller sig fra mange andre belastninger ved, at de er konstant tilgængelige. Telefonen er tæt på os næsten hele tiden, og mange tjekker notifikationer, beskeder og

platforme igen og igen i løbet af dagen. Det kan skabe en form for vedvarende mental beredskab, hvor hjernen konstant er på vagt, og sjældent får helt fri.

For nogle handler stressen om at skulle være tilgængelig og reagere hurtigt. For andre handler den om sammenligning, forventningspres eller frygten for at gå glip af noget. Mange bliver også påvirket af den følelsesmæssige intensitet på platformene, hvor konflikter, idealiserede livsbilleder og sociale markeringer er konstant synlige.

Undersøgelser viser desuden, at især yngre brugere tjekker sociale medier meget hyppigt, og at der blandt nogle grupper ses en tydelig sammenhæng mellem høj frekvens i brugen og oplevelsen af stress. Særligt kvinder ser i flere undersøgelser ud til at rapportere denne sammenhæng markant. Det peger på, at sociale medier ikke bare er en neutral vane, men for nogle kan fungere som en reel belastningsfaktor i hverdagen.

Hvorfor sociale medier kan belaste så meget

Der er flere grunde til, at sociale medier kan påvirke trivsel og stressniveau:

Konstant tilgængelighed

Når telefonen hele tiden er inden for rækkevidde, bliver det svært at koble fra. Mange oplever, at arbejdet, relationerne og omverdenen altid er “åbne”, og at pauserne derfor bliver færre og mindre restituerende.

Social sammenligning

På sociale medier ser man ofte andres udvalgte højdepunkter. Det kan skabe en oplevelse af, at andre lykkes bedre, har mere energi, har bedre relationer eller et mere interessant liv. Over tid kan det svække selvværdet og øge følelsen af utilstrækkelighed.

Følelsesmæssig aktivering

Konflikter, afvisninger, tavshed, eksklusion eller negative kommentarer kan få stor betydning, særligt når de kan genopleves igen og igen digitalt. Det kan holde svære følelser i gang i længere tid end tidligere.

Forstyrret restitution

Mange bruger sociale medier sent på aftenen eller om natten. Det kan forstyrre søvn, ro og restitution. Når hjernen hele tiden får nye input, bliver det vanskeligere at finde mental hvile.

Vanebaseret overforbrug

For mange er brugen ikke længere et bevidst valg, men en automatisk handling. Man åbner telefonen uden egentlig grund, og små tjek bliver hurtigt til mange afbrydelser i løbet af dagen. Det kan øge rastløshed og mindske koncentrationen.

Sociale medier er ikke kun et problem

Det er vigtigt ikke at gøre sociale medier til en entydig skurk. De kan nemlig også have positive funktioner. For nogle giver de adgang til fællesskaber, viden, støtte og følelsen af ikke at stå alene. Det gælder især mennesker, der føler sig isolerede, sårbare eller misforståede i deres fysiske omgivelser.

Sociale medier kan også bruges aktivt og konstruktivt, hvis man er bevidst om sine vaner. Problemet opstår især, når brugen bliver ukritisk, hyppig og følelsesmæssigt belastende, eller når den tager plads fra søvn, nærvær, koncentration og restitution.

Det fagligt vigtige spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget tid man bruger online, men hvilken betydning brugen har for ens livskvalitet, energiniveau og mentale balance.

Et mere balanceret forhold er muligt

De sociale medier er kommet for at blive. Derfor handler løsningen ikke nødvendigvis om at blankt afvise teknologien, men derimod om at skabe et mere bevidst og balanceret forhold til de sociale medier.

Det kan være hjælpsomt at stille sig selv nogle enkle spørgsmål: Hvornår bruger jeg sociale medier mest? Hvordan har jeg det, før jeg går ind? Hvordan har jeg det, når jeg går ud igen? Er der bestemte profiler, situationer eller tidspunkter, som gør mig mere urolig, trist eller stresset?

Når man begynder at lægge mærke til mønstre, bliver det lettere at tage styringen tilbage. For nogle kan det være en hjælp at slukke notifikationer, indføre skærmfrie perioder, undgå sociale medier sent om aftenen eller være mere selektiv med, hvem og hvad man følger. For andre kan det handle om at søge støtte til at håndtere den følelsesmæssige belastning, som sociale medier aktiverer.

Hvad vi bør tage alvorligt

Sociale medier er ikke årsagen til al stress, men de kan være med til at forstærke belastninger, som allerede er til stede. De kan gøre det sværere at få ro, sværere at give slip og sværere at restituere. Samtidig kan de påvirke både tanker, følelser, relationer og kropslige symptomer.

Derfor bør sociale medier indgå som et naturligt tema, når man taler om trivsel, stress, søvn, selvværd og mental sundhed. Det gælder både i familier, på arbejdspladser, i uddannelsesmiljøer og i det professionelle samtalerum.

Jo tidligere vi får øje på, hvordan digitale vaner påvirker os, desto lettere bliver det at handle klogt. Målet er ikke nødvendigvis at bruge sociale medier mindre, men at bruge dem på en måde, der ikke koster mere, end den giver.