Indflydelse og bekymring 

Indflydelse og bekymring – dette er en klassisk Stephen Covey-intervention, så hvis du ikke ved, hvem Stephen Covey er, så gå på nettet og søg under “syv gode vaner”, som er den mest kendte bog, han har skrevet. Den kan købes meget billigt og giver en masse gode dagligdagsråd, som er virkelig brugbare, også selvom den efterhånden er skrevet for en del år siden… Nå, tilbage på sporet. 

Er der noget i dit job eller i dit privatliv, som du ikke trives med, og som du selv kan ændre på – så er det der, du skal sætte ind – og lad så det ligge, som du alligevel ikke kan gøre noget ved, så har du gjort rigtig meget ved din stress. Ofte bruger vi alt for mange bekymringer på forhold, som vi alligevel ikke kan ændre på, og det tager tid og energi fra det, som vi faktisk kan gøre noget ved.  

Når du har dannet dig et overblik over dine stressorer, altså det, der stresser dig, er tiden kommet til, at du skal kigge lidt på hvilke ting du har indflydelse på og derved kan ændre på. Så hvis ikke du allerede har gjort det så lave en liste over 5-6 punkter der stresser dig i dit privatliv og det samme i dit arbejdsliv.  

Og gennemgå så listen i forhold til, hvad du kan ændre og have indflydelse på, og hvad du ikke kan gøre noget ved, og som det derfor ville være meget bedre ikke at bruge mere energi på. Og det gør du med denne øvelse, som også ligger tæt op ad ugens opgave: 

1. 1. Find en situation i din afdeling, som frustrerer dig/noget du synes kunne fungere bedre – en, hvor du har et vist ansvar. 

2. 2. Identificer dine bekymringer. 

3. 3. Find frem til de områder, du har indflydelse på. 

4. 4. Hvordan vil du handle i denne uge inden for din indflydelsessfære. 

Pointen her er at prioritere og lægge din energi de steder, hvor du kan gøre noget ved det og ændre det, og lade resten ligge, så ikke du bruger unødvendig stressenergi på at bekymre dig om ting, du ikke kan gøre noget ved. Og så samtidig med at du forestiller dig, hvordan det ville være at leve uden den bekymring.  

Mange mennesker har eksempelvis brugt meget nervøs energi under finanskrisen på de internationale konjunkturer og den danske samfundsøkonomi. Men for de fleste af os gælder det, at vi ingen indflydelse har, og at det derfor er meget mere proaktivt at forholde sig til sin egen privatøkonomi …  Eller tænk på præsidentskiftet i USA. Det kan de fleste af os i Danmark heller ikke gøre noget ved. Men rigtig mange bruger energi på det alligevel. 

Men af eksempler, som de fleste mennesker kan genkende i deres hverdag, kan være at bruge for meget energi på at tænke over, hvad din chef synes om dig og din arbejdsindsats. Det er din frustration, og du har selv indflydelse på, hvor meget energi du lægger i at tænke på det.  

Dine bekymringer er måske, om du kan beholde dit job, eller om din chef slet og ret er tilfreds med din arbejdsindsats. Hvor er det, du har indflydelse her? Og hvor er det, at du kan handle og gøre noget den kommende uge?  

Tja, du kan enten tage en forventningsafstemmende snak med din chef, så du kan få den feedback, du efterlyser, eller det kan også være, at du finder frem til, at der ingen grund er til bekymring og beslutter dig for ikke at bruge mere energi på det, i tillid til at chefen nok skal sige, hvis der er noget, han eller hun ikke er tilfreds med. 

Eksempler fra privatlivet kan være, at vi bruger meget energi på at gætte på, hvordan vores børn har det. Dette er ofte en problematik, der fylder særligt meget i skilsmissefamilier, hvor det nogle gange kan være både tabubelagt og vanskeligt at spørge ind til, hvordan ens børn har det hos en selv, men selvfølgelig også hos ens ekspartner. Har vi indflydelse, ja, til en vis grad … og vi har i hvert fald mulighed for at tage en snak med vores børn eller vores ekspartnere for at høre mere om, hvordan de oplever det…  

Eller tænk på vores parforhold… Jeg møder ikke så få par, der er helt ude af sync med hinandens behov, og som bruger meget energi på at gætte sig til den andens humør, eller hvad der gør den anden glad eller sur eller lign. Hvor det i mange tilfælde ville være både godt og befriende med en forventningsafstemmende snak eller en snak om, hvordan man har det eller bare lidt kontinuerlig kærestetid.  

Noget, der i den sammenhæng stresser ualmindelig meget, er dårlig samvittighed, og megen dårlig samvittighed er født ud af manglende forventningsafstemning. Mange mennesker kan bruge oceaner af tanker og energi på at have dårlig samvittighed over noget, som ofte ikke optager deres partner… Det er her, hvor en fjer ofte bliver til fem høns, når vores fantasier og forestillinger får frit løb. 

Vi håber, at denne artikel fik sat problemstillingen om, hvad der bekymrer os, og hvad vi i virkeligheden har indflydelse på, i perspektiv, og at det kan være et brugbart værktøj for dig at arbejde videre med.

Læs også: Personligt lederskab

Rigtig god fornøjelse.