I denne artikel skal vi kigge på, hvad stress er, og på hvordan de mest almindelige symptomer viser sig. 

Målet med artiklen er at introducere dig for stressbegrebet og øge din opmærksomhed på de signaler, din organisme sender dig, så du på længere sigt bliver bedre og mere skarp i forhold til at identificere stress og lytte til din krop.  

Hvad er stress? 

Stress er en overlevelsesmekanisme, der beskytter dig mod udefrakommende trusler eller farer. Når du er udsat for en fare, sørger kroppen for at mobilisere energi og give dig ressourcer til enten at komme væk fra situationen eller til at bekæmpe den umiddelbare fare. Hjertet slår hårdere, blodtrykket stiger og kroppen udskiller hormoner, så du kan blive klar i hjernen til at overleve den belastende situation. Det er det, vi også kalder fight-flight-respons. 

Vi får stress, når vi bliver stillet over for en for stor belastning. De fleste mennesker er belastet dagligt og ofte flere gange om dagen. Det er dog ikke alle belastninger, der stresser os, selvom det faktisk for nogle mennesker kan være en belastning bare at stå op om morgenen. Selvom det føles, som om stress er noget, der er påført os udefra, så er stress noget, vi selv skaber gennem tanker, fantasier, frygt og forestillinger. Det er nemlig ikke nemt at stresse et menneske, der ikke lader sig stresse. Og det er så alligevel ikke hele sandheden, for ved for voldsomt og ofte uventet pres kan de fleste mennesker stresses. Budskabet her er, at det ikke nødvendigvis kun er udefrakommende ting, der påvirker dig følelsesmæssigt. Det er snarere dit adfærdsmønster og den måde, du håndterer og forholder dig til det pres, der kommer udefra. 

Ordet ‘stress’ kommer fra latin og betyder ‘at stringere’ – at stramme – eller snøre til. Sådan mærker mange mennesker stress. Det henviser til den situation, hvor en person føler sig trængt op i en krog, fordi omgivelserne eller personen selv presser på.  

Stress har ikke bare én, men flere definitioner, og der er gjort mange forsøg på at lave en overordnet definition. Indtil videre har det dog været uden held.   

Vores definition er:  

‘En belastningstilstand, der kan komme fra omgivelserne eller fra personen selv, der ændrer vores balance og som kan resultere i personlige, private og professionelle udfordringer, der påvirker os psykologisk, fysiologisk og biologisk’. 

Stress kan ramme alle, – og ofte når vi mindst venter det. De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve stress på egen krop. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, flere kvinder end mænd (måske fordi kvinder i højere grad vedkender sig det end mænd?). 

Der er forskellige former for stress og baggrunden for eller kilderne til stress er ofte meget forskellige. Det er vigtigt at finde frem til kilden, så man i højere grad kan forebygge stressen og derved på længere sigt slippe af med den. Dette vender vi tilbage til i kapitel 5, men vi kan overordnet dele stress ind i følgende tre kategorier:  

• Fysisk stress – når stressen enten er påført udefra (færdselsuheld, fald på trappe m.m.) eller opstået ved for hård fysisk træning/belastning. 
• Psykosocial stress – arbejdspladsproblematikker, problemer i privatliv eller økonomi, der på sigt ofte giver kroniske stresssymptomer. 
• Følelsesrelateret stress – der naturligvis hænger sammen med de to foregående, og hvor vores tanker og følelser forstærker vores stress. 

Lyt også til: Balanceret Intelligent Lederskab 

Stress kan opleves meget individuelt og kan have mange forskellige udtryk. Den ene pol er depressiv adfærd eller depression, mens andre oplever, at de bliver urolige, har et højt aktivitetsniveau og har meget svært ved at skabe ro. Her kommer et par eksempler på to mennesker, der håndterer deres stress vidt forskelligt: 

Case 1:

Nikoline opsøger coachen Michael, efter at hun en dag er brudt sammen over for sin nye chef. Det viser sig, at hun over længere tid har følt sig presset på sin arbejdsplads, da hun inden for de sidste tre år har oplevet fire chefskifter og tre større organisationsændringer. Hun lever i et stabilt parforhold, men det seneste års tid har hun haft gradvist mindre overskud, hvilket hendes kæreste nu også er begyndt at reagere på. Hun har haft søvnproblemer, og har de seneste tre år taget 15 kg på i vægt. Hun har mistet sit gode humør, som hun selv udtrykker det, og er blevet gradvist mere nedtrykt og til tider depressiv.  

I al hemmelighed har hun været hos lægen for et år siden, som udskrev antidepressiv medicin til hende sammen med noget lettere sovemedicin. Nikoline virker umiddelbart til at være en stærk kvinde, der altid har været vant til at klare sig godt, og hun har hverken forbundet sit manglende overskud, søvnproblemer, vægttab og problemer på arbejdspladsen med stress. I sin egen selvforståelse var hun overbevist om, at hun ville få det bedre, når der kom ro på arbejdspladsen.  

Case 2: 

Claus har søgt hjælp, da han er kommet ind i en negativ spiral, arbejdsmæssigt såvel som privat. De seneste par år har arbejdet bare taget mere og mere overhånd og nu i en sådan grad, at hans kone har truet med at forlade ham, hvis ikke han ændrer stil. Claus er sjældent hjemme, og når han ikke arbejder, træner han op til en Ironman. Det er, som om det eneste sted, Claus virkelig kan få ro, er, når han enten sidder på cyklen, eller når han har løbeskoene på.  

Han ved godt, at hjemmesituationen er alvorlig, og han vil for alt i verden ikke skilles fra sin kone, som han elsker, men han aner ikke sine gode råd i forhold til, hvor han skal begynde, og hvor han skal ende. Han har svært ved ro og nærhed, han er drevet af et præstationsræs på arbejdet, og han føler nærmest ikke, han kan undvære sin træning. Når han en sjælden gang stopper op, bliver ensomheden for meget for ham, og han bliver angst.  

Læs også: Motion

Stresssymptomer – Hvordan viser stress sig? 

Stress kan som vist i de to eksempler have mange forskellige udtryk og vise sig på mange forskellige måder, men lad os slå fast en gang for alle: Du kollapser ikke af stress eller brænder sammen, hvis ikke du har været stresset over meget lang tid. Mange mennesker, der har stress, er oftest mange måneder og nogle gange flere år inde i en stresscyklus. 

Kroppen sender os altid signaler om, at vi er stressede i form af søvnbesvær, ondt i maven eller ondt i livet. Når vi bliver stressede, er det, fordi vi i kortere eller længere tid ikke har lyttet til vores krop. 

Nedenfor finder du en liste over symptomer på stress, som selvfølgelig også kan opleves ved andre sygdomme. Det er derfor vigtigt, at du skærper din opmærksomhed, hvis du har flere af disse symptomer samtidig. Nogle af symptomerne kan forekomme i flere kategorier, da et symptom både kan være en fysisk og en psykisk reaktion. Indre uro kan eksempelvis mærkes fysisk, men kan også være en psykisk reaktion. 

Fysiske kendetegn er: 

• Hjertebanken  
• Hovedpine  
• Svedeture  
• Indre uro  
• Mavesmerter/spændinger  

• Appetitløshed  
• Evt. vægttab  
• Hyppige infektioner  
• Forhøjet blodtryk  
• Åndenød  

• Muskelspænding
• Rygsmerter

Psykiske eller følelsesmæssige kendetegn er: 

• Søvnløshed 
• Træthed  
• Manglende lystfølelse 

• Rastløshed – indre uro 
• Nedsat humoristisk sans 
• Depression eller depressiv adfærd 
• Nedtrykthed  
• Uoverkommelighedsfølelse  

Adfærdsmæssige kendetegn er:  

• Manglende engagement  

• Vrede  
• Aggressivitet  
• Nedsat præstationsevne  
• Ubeslutsomhed  
• Øget brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol  

• Øget sygefravær  
• Angst  
• Irritabilitet  
• Fjendtlighed  
• Gråd labilitet 

• Overspringshandlinger  
• Øget brug af alkohol og medicin 

Kognitive kendetegn er:  

• Hukommelsessvigt   
• Koncentrationsbesvær  
• Manglende evne til at tage sig af komplekse problemstillinger eller opgaver 
• Forvirring og manglende evne til fokus 

Ovenstående er symptomer på korterevarende stress. Hvis du udsættes for stress over længere tid, kan det i værste fald føre til udbrændthed og kollaps. 

Mange af symptomerne ligner symptomerne ved kortvarig stress, men tager til i styrke og bliver ofte kroniske, når vi belastes over længere tid. Øget alkoholforbrug kan gå over i et egentligt misbrug. Rygsmerter kan blive kroniske, og hjernen kan tage varig skade, så man aldrig opnår det samme funktionsniveau som tidligere. 

Øvrige symptomer kan bl.a. være:  

• Følelsesmæssig udmattelse, hvor vi mangler følelsesmæssigt overskud og ressourcer. 
• Manglende engagement i personrelationer, fordi vi ikke magter det. 
• Træthed. 
• Ændring af personlighedstræk/opførsel over for andre i form af følelseskulde, negativitet, kynisme, sarkasme. 
• Nedsat præstationsevne. 
• Dårligt selvværd/selvtillid. 
• Manglende opfyldelse af egne forventninger og ambitioner. 
• Hjælpeløshed. 

Nu ved du lidt mere om symptomerne på stress. Det skal dog stadig understreges, at de er meget individuelle, og derfor kan vise sig forskelligt fra person til person.