Sådan lærer lederen sine overspringshandlinger at kende og bruger dem konstruktivt

Alle mennesker kender til at lave overspringshandlinger. For rigtig mange ledere fylder det desværre mere, end hvad godt er i hverdagen.  

Mange ledere arbejder dagligt under et enormt pres. Det betyder ofte, at hjernen kun får ganske få eller ingen pauser i løbet af en arbejdsdag. Når vi ikke selv får koblet fra, mister vi fokus og koncentration, og overspringshandlingerne tager over. 

Men hvad er overspringshandlinger?  

Vi kender det alle sammen. Du eller dit team skal lave en opgave til deadline, eller du skal lave en afrapportering, men af en eller anden grund udskyder du det og foretager dig handlinger. der er mindre vigtige. Det kan være at surfe på nettet, gå på Facebook, læse avis, tjekke nyheder, gå på Youtube eller ordne ligegyldige ting. Alt sammen opgaver, der ikke burde have haft førsteprioritet, men som ikke desto mindre ender med at tage tid og fokus fra den faktiske opgave. 

Umiddelbart betragtet, er en overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling. En overspringshandling betyder “en handling, man udfører i stedet for at udføre en handling, man egentlig burde udføre”. Overspringshandlinger er umiddelbart unødvendige eller mindre vigtige handlinger, hvor de vigtigste opgaver eller prioriteringer oftest udføres eller udskydes til sidste øjeblik. 

Læs også: Pauser 

En anden vigtig ting omkring overspringshandlinger er, at vi bruger meget negativ energi og tanker på dem, og at de ofte stresser os. Vi forbander dem ofte langt væk, og så er de tidsrøvende. Samtidig har mange mennesker en tendens til at dunke sig selv oven i hovedet over, at de nu igen ikke kan tage sig sammen, at de har manglende selvdisciplin, ikke kan koncentrere sig, osv. Der er nærmest ingen grænser for, hvad vi kan bruge af negative tanker, når de har generet os længe nok. 

Overordnet set er det ikke vores overspringshandlinger i sig selv, der er særligt interessante. Der er nemlig altid en bagvedliggende årsag til, at vi laver overspringshandlinger, og hvis vi vil overspringshandlingerne til livs, er vi nødt til at finde ud af årsagerne.  

Årsagerne kan være mange og er forskellige fra person til person, men her kommer nogle eksempler: 

• • Træthed eller manglende overskud 

• • Manglende faglige kompetencer eller selvtillid 

• • Manglende evne til at søge hjælp 

• • Perfektionisme  

• • Kedelige eller uinspirerede opgaver 

• • Udbrændthed 

Overspringshandlinger og pauser 

Overspringshandlinger og pauser kan umiddelbart ligne hinanden, men der er flere væsentlige kvalitative forskelle. Når vi holder pauser, lader vi op, og vi giver hjernen ro og hvile. En overspringshandling gør nærmest det modsatte. Her er vi i gang med noget, og det er ofte forbundet med en efterfølgende dårlig følelse, selvbebrejdelse eller negativ indre stemning.  

Ved overspringshandlinger får hjernen med andre ord ikke ro, og det er væsentligt, da overspringshandlingen oftest er et tegn til os om, at vi er overloadede på den ene eller anden måde. Det kan være, at vi har arbejdet for koncentreret og/eller for længe, så hjernen ganske enkelt har brug for at koble helt af. Det kan også være at vi ikke kan overskue den opgave vi sidder overfor, fordi den er for kompleks eller for vanskelig, hvilket kalder på at vi trækker os lidt op i helikopter perspektiv og får kigget på opgaven udefra, så vi eventuelt kan søge gode råd eller hjælp.  

Lyt også til: Hold pauser og undgå overspringshandlinger

Vend dem til noget positivt 

Så hvis vi lærer at lytte til, kigge på og analysere vores overspringshandlinger, kan vi faktisk vende dem til noget positivt. De fortæller os og signalerer altid om en eller anden form for ubalance, som det er vigtigt at vi griber ind i, så vi kan bruge vores energi og ressourcer mere hensigtsmæssigt. 

En af mine egne ”yndlingsoverspringshandlinger”, er at gribe min telefon, tjekke mails eller se nyheder. Når jeg gør det midt i en vigtig opgave, ved jeg, at det kan være tegn på, at jeg skal bevæge mig lidt væk fra min skærm og holde en pause. Gør jeg det gentagne gange, er det ofte et signal til mig om, at jeg skal holde en længere pause eller hvile mig lidt. Det kan også være, at jeg er nået til et punkt på dagen, hvor jeg skal tage mig af lettere eller rutinemæssige opgaver, eller slet og ret stoppe med arbejdet for den dag. Husker jeg at lytte til de signaler, bliver jeg i sidste ende meget mere effektiv, og jeg bruger ikke unødig tid på ting, der dybest set er ligegyldige i nuet. 

Så hvis jeg holder fast i perspektivet med at lytte til og registrere mine overspringshandlinger, kan jeg pludselig vende dem til noget positivt. De fortæller mig jo faktisk, at jeg har glemt at lytte ordentligt til min krop, og de viser mig, at jeg skal gøre noget anderledes for at få noget mere kvalitet og effektivitet ind i min hverdag. 

Læs også: Hvordan træffer jeg den bedste beslutning?