Denne artikel handler om smerter. Vi giver nogle bud på, hvad smerte er, hvilke former for smerter der findes, og hvad du selv kan gøre for at lindre – eller i nogle tilfælde helt slippe af med – dine smerter.

Mange mennesker går hver dag rundt med smerter af forskellig art. Sundhedsstyrelsen anfører, at 25 % af den danske befolkning lider af kroniske smerter. Derudover er omkring 60.000 danskere afhængige af morfin, selvom man i videst muligt omfang forsøger at undgå stærke smertestillende præparater (opioider) mod kroniske smerter.

I vores “symptombehandler”-samfund er det almindeligt at gå til lægen, når man har smerter – og det er i udgangspunktet meget fornuftigt. I nogle tilfælde finder lægen en tydelig årsag til smerten. I andre tilfælde bliver man henvist videre til specialister, som måske kan hjælpe. Det kan for eksempel være fysioterapi eller kiropraktik, men også mere alternative behandlingsformer som zoneterapi, akupunktur, Body Self Development System (BSDS) og lignende har vundet indpas i behandlingen af fysiske symptomer.

En smertetilstand mærkes først og fremmest i kroppen. Vi ved meget om kroppens smertemekanismer, og om hvordan hjernen reagerer på og håndterer smerte. I mange tilfælde kan man finde en direkte årsag til smerten – for eksempel via scanninger ved diskusprolaps. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at smerten efterfølgende kan fjernes. Desværre sker det også ofte, at mennesker henvender sig med smerter, som man aldrig finder en klar årsag til, selv efter grundige og gentagne undersøgelser.

Det er vigtigt at huske, at det ikke betyder, at smerten ikke eksisterer. Al smerte skal tages alvorligt – uanset om årsagen er kendt eller ej.

Mange mennesker bliver i dag i større eller mindre grad syge eller invaliderede af smerter, og i mange år frem kan smerter sandsynligvis betragtes som en folkesygdom. For den smerteramte har det store konsekvenser, men det påvirker også familie, venner, arbejdsplads og samfundet som helhed.

Smertestillende medicin kan være en nødvendighed, men har desværre ofte mange bivirkninger og er derfor sjældent et sundt alternativ til selve smerten på længere sigt. Quick-fix hører til sjældenhederne. Den type smerte, der hænger sammen med livsstil, dårlige vaner og nedbrydende tankemønstre (psykosomatik), bør som udgangspunkt behandles helhedsorienteret. Det betyder, at man både arbejder med de konkrete smertesymptomer og samtidig ser på, hvad der ligger bag smerten.

Det er dog vigtigt at understrege, at ikke al smerte er psykosomatisk. Fysiske traumer – for eksempel i forbindelse med færdselsuheld, hjernerystelser, fald på cykel og lignende – kan give smerter, der kræver smertestillende medicin, og som ikke altid kan genoptrænes eller forsvinder helt.

Hvad er smerte?

Smerte er grundlæggende en normal og sund sanseoplevelse. Den opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med – eller allerede har – beskadiget en del af kroppen.

Smerteoplevelsen er kompleks. Den består både af smertesignaler i nervesystemet og en følelsesmæssig del, som blandt andet påvirkes af dine tidligere erfaringer med smerte. Den følelsesmæssige del hjælper os blandt andet med at undgå at gentage handlinger, der giver unødige smerter. Smertesignalet i nervesystemet fungerer samtidig som en beskyttelse, så vi reagerer og undgår den skadelige påvirkning – for eksempel fra varme, kulde eller ætsning. Derfor har både årsagen til smerten og vores erfaringer med smerte betydning for, hvordan vi samlet set oplever smerten.

Kroppen har også mekanismer, der kan dæmpe smerteimpulser. Det kan for eksempel være at berøre det sted, der gør ondt. Men det kan også være, at du er optaget af noget andet – som musik, en film eller en samtale – så opmærksomheden flytter sig. Omvendt kan angst, utryghed, ensomhed og langvarige smerter forstærke smerteoplevelsen. Derfor kan smerte variere meget fra person til person, og hos den samme person kan den opleves forskelligt afhængigt af tid, sted og situation.

Vi har også forskellige smertetærskler. Det betyder, at den samme påvirkning kan give forskellige smerteoplevelser hos forskellige mennesker. Smertetærsklen kan udfordres og ændres, og nogle mennesker kan ligefrem opleve smerte som noget positivt i bestemte sammenhænge. For personer, der dyrker kampsport eller ekstremsport, handler træning og konkurrence blandt andet om at kunne udfordre smertetærsklen for at kunne performe bedre.

Hvilke former for smerte findes?

Nociceptive smerter

Nociceptive smerter stammer enten fra bevægeapparatet (hud, muskler, sener og knogler) eller fra de indre organer (fx hjerte, lever/galdeblære, tarm og nyrer).

Eksempler på nociceptive smerter fra bevægeapparatet kan være smerter ved knoglebrud, forstuvninger og sårsmerter. Smerter fra hud, muskler og knogler er ofte aktivitets- og belastningsudløste og beskrives typisk som:

• konstante
• borende
• murrende
• lette at lokalisere

Nociceptive smerter fra de indre organer (fx nyresten, galdestensanfald, hjertesmerter og tarmkolik) beskrives ofte som:

• diffuse
• dybe
• med udstråling til andre områder (fx skulder, ben eller ryg)

Nociceptive smerter kan ofte lindres med almindelig smertestillende medicin, fx kodimagnyl, ibuprofen (fx Ipren) og i nogle tilfælde morfinpræparater.

Neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter – også kaldet nervesmerter – opstår som følge af skade på eller sygdom i nervevæv i hjernen eller i kroppens nervebaner.

Eksempler på neuropatiske smerter kan være:

• nerveskader efter operation
• smerter i ar
• helvedesild
• fantomsmerter efter amputation
• kræftsvulster, som trykker på eller vokser ind i nervevæv

Nervesmerter beskrives typisk som:

• overfladiske
• brændende
• stikkende
• sviende og/eller jagende

Neuropatiske smerter kan være vanskelige at lindre og kræver ofte en kombination af forskellige typer medicin.

Akutte og kroniske smerter

Akutte og kroniske smerter adskiller sig både i varighed og i den måde, man oplever smerten på. Akutte smerter, som ikke bliver lindret eller håndteret, kan over tid udvikle sig til – eller opleves som – kroniske.

Akutte smerter
 Akut smerte kan:

• beskytte os mod skadelige påvirkninger i omgivelserne
• fortælle os, at vi har en skade, som måske kræver behandling
• variere i intensitet afhængigt af årsagen og den enkeltes smertetærskel
• udløse en vis grad af angst
• i de fleste tilfælde lindres med smertestillende medicin

Kroniske smerter
Kronisk smerte varer over længere tid, uanset om årsagen er sygdom (fx migræne) eller smerter efter en skade. Ved skader taler man typisk om kroniske smerter, når smerterne fortsætter længere, end man normalt ville forvente, at helingen tager.

Kroniske smerter:

• varer typisk mere end 3-6 måneder
• kan fortsætte, selvom skaden er behandlet og helet op
• kan medføre store psykiske, sociale og eksistentielle følger
• er ofte ledsaget af angst og depressive følelser
• kan give følgegener som træthed, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser

Akut og kronisk smerte kræver derfor ofte forskellig behandling. Ved akut smerte er smertestillende medicin typisk det vigtigste. Ved kroniske smerter skal man – ud over selve smerten – i højere grad også tage højde for eventuelle psykiske, sociale og eksistentielle belastninger.

Sammenhæng mellem psykisk og fysisk smerte

Udover de fysiske gener i form af ubehag, begrænsninger og nedsat funktionsniveau, påvirker kroniske smerter ofte også andre aspekter af hverdagen. Psyke og krop hænger tæt sammen og påvirker hinanden hele tiden – også når vi ikke lægger mærke til det.

Det kan man for eksempel opleve, når man hører om mennesker, der er smittet med en virus, og man efterfølgende selv begynder at mærke “symptomer”. Eller når sorg og tab næsten kan føles som en fysisk smerte.

Stærke stresssymptomer kan på samme måde sætte sig i kroppen og gøre ondt – både i krop og sjæl.

Smerter kan derfor også anskues i flere lag, for eksempel:

Biologisk smerte
Den biologiske smerte er i udgangspunktet fysisk anstrengende. Kroppen kan samtidig udskille flere stresshormoner for at kunne udholde og dæmpe smerten.

Psykisk smerte
Psykisk smerte hænger sammen med vores tanker og følelser. Psykosomatik er læren om, hvordan vores psykiske tilstand påvirker vores fysiske tilstand. Er man ked af det eller belastet over længere tid, kan man blive mere modtagelig for fysiske svækkelser og sygdom.

Psykisk smerte kan komme til udtryk som angst, uro, irritation, tristhed eller rastløshed. Ofte kommer smerten til at fylde for meget og optage mange af vores tanker og følelser. Det kan påvirke livskvalitet, koncentrationsevne, hukommelse og det generelle overskud. Mange oplever, at de bliver kortluntede eller opfarende, og at de har sværere ved at overskue opgaver i samme omfang som tidligere.

Kronisk smerte og depression hænger desuden tæt sammen. Man har en øget risiko for at udvikle depression, hvis man lever med vedvarende smerter. Samtidig påvirker smerter ofte søvnen, hvilket kan føre til endnu mindre overskud og færre kræfter i hverdagen.

Social smerte
Social smerte handler om de begrænsninger, som smerter kan skabe i vores relationer og sociale liv. Det kan for eksempel være, hvis man er sygemeldt og bekymrer sig om jobbet, eller hvis man savner sine kollegaer. Det kan også være, at smerter begrænser privatlivet i forhold til familie, venner, fritidsaktiviteter, motion og bevægelse.

At blive ekskluderet kan også gøre ondt – eller bare forestillingen om det. Uanset om det handler om at blive valgt som den sidste i gymnastiktimen eller ikke at blive inviteret til en vigtig social sammenkomst, kan det udløse betydelig følelsesmæssig smerte.

FOMO (Fear of Missing Out) er et kendt fænomen, især blandt unge, hvor mange bruger meget tid på sociale medier af frygt for at gå glip af noget – eller af frygt for ikke at være en del af de “rigtige” sociale sammenhænge.

Hvad kan du gøre for at forbedre din tilstand, når du er smerteramt?

• Insister på at blive grundigt undersøgt og få en ordentlig udredning. Sørg for, at du forstår både undersøgelser og konklusioner.
• Skab en god dialog med sundhedspersonalet, og vær ikke bange for at spørge, hvis der er noget, du ikke forstår.
• Insister på at blive behandlet af en ekspert i smerter, hvis du har kroniske smerter.
• Undersøg, hvordan du kan få smerten til at fylde mindst muligt og begrænse dig så lidt som muligt – blandt andet ved at tænke anderledes og ved at gøre ting, du godt kan lide.
• Vær aktiv op til smertegrænsen. Find ud af, hvor din smertegrænse går, og tilpas dine aktiviteter derefter.
• Lær at kende forskel på “god” og “dårlig” smerte. Når du udfordrer den dårlige smerte, kan du forstærke den. Den gode smerte, som man for eksempel kan mærke ved strækøvelser eller udholdenhedstræning, vil ofte styrke dig på længere sigt.
• Pas på med at dulme smerten med for mange stimulanser som alkohol, sukker, stoffer og medicin.
• Få klarhed over din arbejdssituation, så du ikke også skal gå og bekymre dig om den.
• Sørg for at opretholde balancen og kontakten til familie, kollegaer og venner, så du ikke også bliver socialt og følelsesmæssigt ramt.

At havne i en kronisk smertetilstand kan være en hård og barsk oplevelse. Det er samtidig vigtigt at huske, at man med den rette hjælp kan komme langt i arbejdet med at få smerten til at fylde mindst muligt.

Hvis du har daglige smerter, håber vi, at du har fået inspiration og lyst til at prioritere din fysiske sundhed og bruge den viden og de råd, vi har delt. For mange kan ganske få ændringer i hverdagen skabe en bedre balance. Det kan øge dit mentale, sociale og fysiske overskud, din livsglæde og livsenergi – og i det hele taget give en bedre livskvalitet.

Rigtig god fornøjelse.

——————————-   

Vi anbefaler, at du lige bruger 5 minutter på spørgsmålene nedenfor. Øvelsen kan hjælpe dig til at forholde dig til og integrere det læste stof, og støtte dig i at få handlet på de ting, der er vigtige for dig:    

1. Hvilke 2-3 pointer i artiklen har givet mening eller resoneret mest hos dig?   

2. Nedenfor har vi listet 5 punkter, som du kan arbejde med i den kommende uge:   

Hvad vil jeg konkret gøre?   

Hvordan vil jeg gøre det?   

Hvem involverer det?   

Hvornår vil jeg gøre det?   

Hvornår evaluerer jeg på, hvordan det er gået?   

Vi håber, du fandt og fik den inspiration, du søgte, og hvis du mod forventning ikke gjorde det, er vores telefonrådgivning åben. Her vil vores dygtige personale gøre, hvad de kan for at hjælpe dig med at løse de udfordringer, du måtte have.    

Du kan følge dette link: https://humansupport.dk/kontakt-os/    

Keywords: mindfulness, meditation, følelser, stress, nervesystem, meditation, depression, sundhed, social sundhed